Tørnæs og Lunde nye ministre

Overraskende valg af to nye ministre fra landsdelen

De to ministre blev præsenteret foran Amalienborg
De to ministre blev præsenteret foran Amalienborg

Esben Lunde Larsen fra Stauning og Ulla Tørnæs fra Nr. Felding får begge en ny ministerpost i Venstres mindretalsregering. 

Esben Lunde Larsen erstatter Eva Kjer Hansen som Miljø- og fødevareminister, mens Ulla Tørnæs overtager jobbet som Uddannelses- og forskningsminister efter netop Esben Lunde.

Begge valg er, ifølge de politiske kommentatorer overraskende.  Ikke mindst valgt at Ulla Tørnæs, der får comeback som minister. Hun har tidligere beklædt posten som henholdvis Undervisningsminister og senere Udviklingsminister.

Ulla Tørnæs sidder i øjeblikket i Europaparlamentet. Hendes post her overtages af Morten Løkkegaard.  

Esben Lunde Larsen har de seneste måneder været udsat for hård kritik i forbindelse med et tidliger forskningsprojekt, hvor han er blevet beskyldt for videnskabelig uredelighed.

Flere kommentatorer mener, at det kan være en af årsagerne til at han nu skifter ministerium.  

De to ministre blev præsenteret på Amalienborg for kort tid siden.

 

27:38
Gense programmet med Ulla Tørnæs fra TV MIDTVEST-serien "Politikerliv". Sendt første gang  i 2014.

 

27:50
Gense programmet med Esben Lunde Larsen fra TV MIDTVEST- serien "Polikerliv". Sendt første gang i 2014