Tidligere bankdirektør skylder 24 millioner til SKAT

TV 2 kunne søndag afsløre, at den pensionerede bankdirektør Vagn Stenager skylder 24 millioner kroner til SKAT.

Det er i dette hus i Hvide Sande Vagn Stenager angiveligt har bolig.
Det er i dette hus i Hvide Sande Vagn Stenager angiveligt har bolig.
Foto: Kasper Müller / TV 2

En af de største skattesnydere i Danmark bor i Hvide Sande. Det kunne TV 2 afsløre søndag

Det handler om den tidligere bankdirektør i henholdsvis Aktivbanken og Sydbank, Vagn Stenager, som tidligere er dømt for groft skattesvig. Han skylder i alt i omegnen af 24 millioner kroner. 

Dengang han blev dømt for groft skattesvig, havde han angivet til SKAT, at han boede i Malaysia, men i stedet boede han sammen med sin ekskone i en bolig i Brande. Han fik en dom på to et halvt års fængsel og blev idømt en bøde på 8,7 millioner kroner. 

SKAT har siden gjort udlæg for hele 24 millioner kroner i hans to ejendomme, men alligevel er de ejendomme ikke sat på tvangsauktion, da ekskonen er medejer af ejendommene. Man vil derfor ikke kunne tjene mange penge ind ved at tvangssælge husene, da ekskonen fortsat vil være medejer efter tvangsauktionen. 

TV 2 har ikke kunnet få fat i Vagn Stenager og har dermed ikke kunnet spørge, hvorfor han ikke betaler sin skattegæld. 

Hele historien kan læses inde på tv2.dk