Tican flytter eksport til Asien

Tican flytter en del af sin eksport fra England til markeder i Asien - det sker, fordi pundet er faldet i værdi.

Tican03.jpg

Hvis Storbritannien siger nej til EU om en måned, så kan det få store konskvenser for slagterigiganten Tican. Det skriver Børsen. 

Slagterikoncernen kigger efter alternativer til det engelske marked, efter usikkerheden omkring Stobritanniens fremtid i EU har fået pundet til at falde i kurs. Slagteriet er allerede begyndt at eksportere til andre lande i stedet, og især Asien er på slagteriets radar. 

- Indtil videre er det omkring 10 % af eksporten til England, som er flyttet til mere attraktive markeder. Det svarer til en omsætning på 40-50 millioner kroner, siger Ticans administrerende direktør Ove Thejls til Børsen.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det i værste fald vil koste 13.000 danske arbejdspladser, hvis briterne stemmer nej til EU d. 23. juni. Storbritannien er Danmarks tredjevigtigste eksportmarked. Varer for knap 50 milliarder kroner ryger hvert år over Nordsøen.