Telenor ramt af nedbrud

Midt- og vestjyske Telenor-kunder kan være ramt af et landsdækkende nedbrud.

telenor_0.jpg

Flere hundredetusinde mobilkunder hos Telenor har tirsdag ikke kunnet ringe eller besvare opkald.
    
Telenor har nemlig været ramt af nedbrud, og det er gået ud over mellem 200.000-250.000 mobilkunder spredt over hele landet.
    
Også 12.000 bredbånd- og internetkunder har været påvirket af nedbruddet.
    
- Vi har haft et nedbrud i vores netværk, som har påvirket flere af vores kunder.
    
- Fejlen er fundet og løst, men det tager altid noget tid at få alle kunder op at køre igen, siger kommunikationschef Maria Vilhardt.
    
Omkring klokken 17.15 lød det fra Telenor, at det vil tage et par timer før alt igen kører.
    
Telenor har både privat- og erhvervskunder.
    
/ritzau/