Stor tilfredshed hos TMK

Den lokale køkkenproducent TMK A/S nyder godt af Tvis Køkkeners positive resultater.

Tvis Køkkener

Det går godt hos Tvis Køkkener. Køkkenproducenten har etableret seks nye butikker på et halvt år og formået at skabe fremgang i overskuddet for 2015. Siden årsskiftet har TMK A/S, der producerer Tvis Køkkener, ansat 50 medarbejdere, skriver Dagbladet Holstebro. Ole Lund Andersen, administrerende direktør i TMK, glæder sig over udviklingen.

- Det har været en glimrende udvikling. Vi har tydeligvis satset på det rigtige med de nye butikker, men også vores eksisterende butikker har stigende omsætning. Vi kom frem til, at der var en række byer, hvor Tvis Køkkener ikke var til stede, men vores konkurrenter er. Det har siden været vores mål at komme til de byer, siger Ole Lund Larsen til Dagbladet Holstebro.

Tvis Køkkener har startet butikker i Skagen, Sæby, Silkeborg, Randers, København og senest i Aarhus.

I følge Ole Lund Larsen, har køkkenproducenten i øjeblikket flere byer i tankerne, hvor man gerne vil åbne butikker.