Stor redningsaktion afblæst ved vindmølle

En mand var omkring middagstid fanget i et mølletårn nær Videbæk, efter han fik et hold i ryggen

ambulance.jpg

En servicemontør fik et grimt tilfælde af hold i ryggen oppe i en vindmølle på Bjørslevvej 9 nær Videbæk. Manden kunne ikke selv komme ned fra det 90 meter høje mølletårn, og derfor var overvejelsen, om manden skulle hjælpes ned gennem tårnets elevator med smertestillende medicin i blodet, eller om en større redningsaktion skulle igangsættes, oplyser Rune Madsen, indsatsleder ved Brand og Redning MidtVest.

Redningsfolk var ellers på stedet og klar til at hjælpe, hvis en læge vurderede, at det var nødvendigt at fire manden ned på en båre på ydersiden af mølletårnet. Lægen vurderede dog, at man manden kunne komme ned gennem elevatoren med smertestillende medicin i blodet.

Ifølge Rune Madsen er der 10 udrykningskøretøjer på stedet.