Støjberg: Der kommer færre flygtninge til kommuner

Kommuner skal kun integrere 7500 flygtninge mod forventet 17000, fordi langt færre søger asyl i Danmark.

Teltlejr Thisted

Kun 36 udlændinge søgte den seneste uge asyl i Danmark. I år er der hidtil kun kommet 4700 asylansøgere mod 21.000 hele sidste år. Derfor regner regeringen i år kun med 10.000 asylansøgere.
    
Det sagde integrationsminister Inger Støjberg (S), da hun fremlagde en stram udlændingepolitik i Helhedsplanen.

- De nye asyltal betyder, at vi nedjusterer skønnet på det såkaldte landstal. Altså det antal flygtninge, der fordeles rundt i kommunerne, sagde Inger Støjberg.
    
Hun orienterer derfor onsdag kommunerne om, at de kun skal modtage 7500 flygtninge, som har fået ophold i Danmark.
    
- Det nye antal flygtninge, som kommunerne nu skal modtage, bliver 7500 i stedet for de 17.000, som vi først meldte ud, men senere har nedjusteret.
    
Her i landsdelen har blandt andre Thisted, Herning og Holstebro Kommune taget i mod sidste års mange asylansøgere.