Solceller har et problem i varmen: - Ville være bedre med frostgrader

Solcelleejere kan glæde sig over en fænomenal solsommer, men faktisk kunne solcellerne godt yde mere, hvis bare det ikke var så varmt.

Solcellerne har produceret en del mere størm end normalt denne sommer. 15-20 procent mere end normalt følge installatør.
Solcellerne har produceret en del mere størm end normalt denne sommer. 15-20 procent mere end normalt følge installatør.
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

Sommer- og solskinsrekorderne står kø i år.

Mandag rundede Danmark sommerdag nummer 58. Folk, der har investeret i solceller har tjent ekstra godt på investeringen denne sommer, men på trods af at, der har været masser af sol, så kunne solcellerne faktisk producere en del mere strøm, hvis det ikke var så varmt. 

- Det har været rigtig godt for solcelleejerne de seneste tre måneder, siger Bent Søgaard, der er indehaver af Elcon i Thy. Elcon installerer solceller for kunderne, og denne sommer har der altså været ekstra god grund til at glæde sig over investeringen i solceller. 

- De har produceret ca. 15-20 procent mere de sidste tre måneder end et normalt år, siger Bent Søgaard. 

Solcellerne på taget af plejehjemmet Kløvermaken i Koldby producerer for eksempel 26,000 kilowatt-timer strøm på et år med en gennemsnitlig sommer. I år ender de med at lave 20 procent mere strøm. 

Alligevel er det ikke en ren solstrålehistorie. Det har nemlig været alt for varmt til at solcellerne har kunnet yde optimalt. 

De orange søjler er sommermånederne 2018. 
De orange søjler er sommermånederne 2018. 
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

- Det bedste ville være frostgrader og høj solskin, siger Bent Søgaard. 

Elcon har fået opkald fra skuffede kunder, der ikke kunne forstå, at solcellerne ikke producerer mere, når nu sommermånederne har været så varme og solrige. 

- Der er kunder, der har ringet og spurgt, hvorfor topproduktionen ikke er så høj. Og det er simpelthen, fordi at solcellernes ydelse falder jo varmere, det bliver, siger Bent Søgaard. 

En af de let skuffede kunder er Anker Mardal ikke en af. Han er godt tilfreds med sin investering. 

Selv om varmen faktisk tager noget af solcellernes ydeevne, er Ankar Mardal meget godt tilfreds med sin investering. Han blev solcelleejer for fem år siden. 
Selv om varmen faktisk tager noget af solcellernes ydeevne, er Ankar Mardal meget godt tilfreds med sin investering. Han blev solcelleejer for fem år siden. 
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

- Det er dejligt, at være solcelle-ejer. jeg ville da have fortrudt det, hvis jeg ikke havde fået det op, siger Anker Mardal. 

- Jeg producerer næsten det hele selv. Hvis jeg kunne producere 10 procent mere, så kan det være, jeg slet ingen elregning får i år, siger anker Mardal med et stort, varmt smil.  

2:00
Den varme sommer er godt for de mange solcelleejere rundt i landet. Men faktisk kan det godt blive lidt for varmt for solcelleanlæggene, til at de kan følge med.