Sociale snydere melder sig selv

Favrskov Kommune har tjent 350.000 kroner på at lade borgerne melde deres eget socialt snyd til kommunen.

pengesedler_stak.jpg

Favrskov Kommune har haft succes med at bekæmpe socialt snyd. Det har kommunen erfaret, efter de i en periode har givet borgerne mulighed for melde sig selv, hvis borgerne har modtaget uberettigede ydelser.

350.000 kroner skal Favrskov Kommune nu have tilbage, og det glæder borgerservicechef Tonny Olsen. Nu har de investeret i et nyt IT-system, som skal gøre det lettere at finde de sociale snydere.

-  Det hjælper med at målrette vores søgninger, så vi også leder der, hvor der er størst risiko for misbrug, og hvor der er mest at hente, forklarer Tonny Olsen, borgerservicechef i Favrskov Kommune.

Det nye IT-system betyder, at der i fremtiden vil komme endnu flere sager med krav om tilbagebetaling af ydelser til kommunen.