Skamol bygger ny fabrik

Stigende efterspørgsel får isoleringsvirksomheden, Skamol, med hovedsæde i Nykøbing til at bygge ny farbik i Polen.

skamol.jpg

Isoleringsvirksomheden Skamol, der både har produktion på Mors og Fur udvider nu rpoduktionen med en ny fabrik i Polen. Årsagen er en stigende efterspørgsel i kalciumsilikat produkter, der bruges til opbygning af pejse, i højtemperatur industrier og til skimmelsvampbekæmpelse.

- Selvom vi i øjeblikket udvider vores nuværende fabrik i Branden med en til- og ombygning og dermed opnår mere kapacitet, så er det ikke nok. Derfor udvider vi nu vores produktion med en ny fabrik i Polen for at kunne imødekomme efterspørgslen, siger Jesper Kirkeby Hansen, Adm. Direktør hos Skamol A/S i en pressemeddelelse.

Den 30.000 m2 store fabrik skal ligge i byen Opole i det sydvestlige Polen.

Investeringen er nu blevet godkendt af bestyrelsen, og den nye fabrik ventes klar til produktion i slutningen af 2017.

Skamol omsatte sidste år for 337 millioner kroner, hvilket var en stigning på 4% i forhold til året før. Det er netop kalcium silikat produkter, der i øjeblikket er virksomehdens mest solgte produkt.