Sigøjnere på spil

Sigøjnere er på spil flere steder i landsdelen. Senest stjal de en guldkæde fra en kvinde i Holstebro.

Politi.dk logo.jpg

En 55-årig kvinde forsøgte ellers at afvise to kvindelige sigøjnere, da de ville sælge guldsmykker til hende tirsdag eftermiddag.

På parkeringspladsen ved Kvickly i Holstebro blev de to kvindelige sigøjnere ved med at forsøge at sælge smykkerne, og da de satte en guldkæde om halsen på kvinden fra Holstebro, blev hun sur. Hun bad sigøjnerne fjerne kæden, men da kvinderne tog kæden af, stjal sigøjnerne også kvindens egen ægte guldkæde. Det opdagede kvinden med det samme, men de to kvinder flygtede ind i en brun bil. Her ventede en mand og en kvinde.

 - Vi opfordrer til, at man holder afstand til sigøjnerne, hvis de forsøger at sælge noget, siger Allan Laustsen, vicepolitiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Også i Ringkøbing

I Ringkøbing-området er der også problemer med sigøjnere. Her går sigøjnerne fra hus til hus for at sælge tæpper og tilbyder at slibe knive. Indtil videre er sigøjerne blevet afvist af de folk, som de har kontaktet.

TV/MIDT-VEST har snakket med kvinden fra Holstebro, der fik stjålet sin guldkæde:

 

1:49
Midt- og Vestjyllands Politi advarer nu mod at lade sig snyde af romaerne.