Rohde om exit: Vil altid savne Viborg Byråd

Jens Rohde fortsætter i Europaparlamentet, men stopper i byrådet i Viborg Kommune efter næste valg. Han har dog stadig ambitioner på Viborgs vegne

1:44
Jens Rohde er lige nu både byrådsmedlem for De Radikale i Viborg, ligesom han er medlem af Europaparlamentet. Det er blevet for meget

- Jeg har nogle store ambitioner på Viborgs vegne. Og dem har jeg stadigvæk, siger Jens Rohde (de Radikale) i dag til TV MIDTVEST ovenpå gårdsdagens udmelding om, at han stopper i byrådspolitik efter næste kommunalvalg.

Og hans politiske kollegaer skal ikke regne med at slippe helt for ham, selvom han fremover arbejdsmæssigt vil hellige sig arbejdet i Europaparlamentet.

- Jeg skal nok gøre min stemme gældende fra andre platforme, bedyrer han.

Årsage til Jens Rohdes beslutning om at stoppe som byrådspolitiker er stress. Arbejdet som markant byrådspolitiker og medlem af Europaparlamentet har betydet mange timers transport mellem de to steder, og det har taget tid fra familien.