Politiet efterlyser flugtbilist

Politiet vil gerne have et tip om en sølvgrå bil - muligvis en Audi - med skader på fronten.

Ny politibil, udrykning150713.jpg

Lokalpolitiet i Skive vil gerne have hjælp til at opklare et mindre færdselsuheld, hvor den bilist, der var skyld i uheldet, valgte at stikke af.

Uheldet skete søndag klokken 18.15 i krydset ved Reberbanen og Møllegade i Skive. En kvinde, der i sin bil holdt for rødt i krydset, blev påkørt bagfra en større sølvgrå personbil - og manden bag rattet i den sølvgrå bil havde tilsyneladende ikke lyst til at påtage sig skylden. I hvert fald forsvandt han fra stedet uden at give sig til kende.

Der skete kun materielle skader ved sammenstødet - alligevel vil politiet gerne have en snak med føreren af den sølvgrå bil, der ifølge vidner lignede en større Audi.

Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.