VM-brag i Boxen: Piger kommer langvejs fra

Flere timer før VM-kampen mellem Danmark og Ungarn er tilskuerne allerede strømmet til Boxen i Herning. Nogle kommer langvejsfra.

Lærke Poulsen og Nanna Rølle har taget turen til Boxen helt fra Kalundborg for at støtte de danske drenge på banen.
Lærke Poulsen og Nanna Rølle har taget turen til Boxen helt fra Kalundborg for at støtte de danske drenge på banen.
Foto: Bent Leth, TV MIDTVEST

Lørdag aften venter endnu et VM-brag i Boxen i Herning.

Allerede et par timer før kampstart er der masser af tilskuere i området omkring Boxen, hvor Danmark skal spille mod Ungarn.

Tusindvis af tilskuere vil igen teste om Boxens fundament kan klare den energi, de rød-hvide danske fans vil pumpe ind i rummet, som man oplevede torsdag i kampen mod Norge.

Masser af liv i fanzonen inden VM-braget mellem Danmark og Ungarn
Masser af liv i fanzonen inden VM-braget mellem Danmark og Ungarn
Foto: Bent Leth, TV MIDTVEST

To af dem, der skal se med live, er Lærke og Nanna. De to piger har taget turen helt fra Kalundborg.

- Det er fordi, at vi spiller selv håndbold, og så interesserer vi os meget for håndbold, og så vi vil bare gerne herhen og se det live, siger Lærke Poulsen

Hvad tror I, det bliver for en oplevelse herinde?

- Øhhh, meget vildt lyder det fra Lærke Poulsen

Hvordan tror I, det kommer til at gå danmark i dag?

- Jeg håber, det kommer til at gå godt, siger Nanna Rølle.

Det er Danmarks første kamp mellemrunden.

I to testkampe lige efter nytår vandt Danmark og Ungarn hver en kamp mod hinanden, så der er lagt op til et spændende opgør.

1:37
Se indslaget med Lærke og Nanna fra fanzonen.
Foto: Bent Leth, TV MIDTVEST