Thorsminde sætter dobbelt vindrekord

Stormen 'Urd' viser nu for alvor tænder - og sender vindstød af orkanstyrke ind over Danmark.

Vindstød i m/s - indtil kl. 20.10
Vindstød i m/s - indtil kl. 20.10
Foto: TV 2 VEJRET / TV 2

Stormen 'Urd' har nu for alvor ramt Danmark med fuld storm og vindstød af orkanstyrke.

De højeste vindstød af orkanstyrke er målt langs hele Jyllands Vestkyst, hvor det foreløbigt har blæst mest.

I Torsminde har man haft dagens voldsomste vindstød på 38,1 m/s, der er langt over grænsen for orkan (32,6 m/s), mens man på Rømø følger efter med et vindstød på 37,6 m/s.

Følgende steder har haft vindstød af orkanstyrke:

  • Torsminde: 38 m/s
  • Rømø: 38 m/s
  • Hanstholm: 35 m/s
  • Hirtshals: 35 m/s
  • Silstrup: 34 m/s
  • Thyborøn: 34 m/s
  • Blåvandshuk: 33 m/s

Middelvinden - målt over 10 minutter - har indtil kl. 20.10 været over grænsen for storm seks steder langs Jyllands Vestkyst.

Højeste middelvind stod Torsminde for med 28 m/s.

Følgende steder har haft storm i middelvinden:

  • Torsminde 28 m/s
  • Rømø: 26 m/s
  • Hanstholm: 26 m/s
  • Hirtshals: 26 m/s
  • Thyborøn: 26 m/s
  • Vester Vedsted: 25 m/s 

 

 
 
Foto: TV 2 VEJRET / TV 2