Par vinder halv mio. i forsikringssag

Et par fra Bording har mandag vundet en fem år gammel sag over Almindelig Brand Forsikring i højesteret

bording_par.jpg
Foto: TV MIDTVEST

I flere år har et ungt par fra Bording kæmpet med forsikringsselskabet Almindelig Brand efter en stor vandskade tilbage i 2010. Sagen er kørt helt til Højesteret som netop har dømt  forsikringsselskabet til at betale parret 442.000 kroner i erstatning samt sagsomkostninger for 246.000 kroner.

Forsikringsselskabet Almindelig Brand Forsikring nægtede at betale for skaderne, da parrets hus blev oversvømmet af et voldsomt tøbrud af smeltevand fra snedynger tilbage i 2010 - og siden  har parret kørt retssag mod Almindelig Brand. 

Forsikringsselskabet fastholdte, at der var tale om almindeligt tøvejr og ikke tøbrud. Men i dag fastslog højestreret, at der var tale om et voldsomt tøbrud.

 

Se video: Tilbage i 2011 besøgte vi familien Moesgaard Pedersen fra Bording:

2:26
Siden marts 2010 har et par fra Bording kæmpet med Alm. Brand efter en stor vandskade. Forsikringsselskabet afviser at betale - selvom Ankenævnet for Forsikring har givet parret medhold