Pårørende: Frikirkepræst sextrænede med unge

Den sexanklagede frikirkepræst fra Silkeborg har ifølge en pårørende krænket unge mennesker på flere måder – ikke kun seksuelt.

Frikirke

Nye oplyser om præsten fra frikirken ”Byens Kirke” i Silkeborg bliver ved med at komme frem. En nær pårørende var med på politistationen, da to ofre anmeldte sexovergreb og andre uhyrligheder, som præsten har begået. Hun står i dag anonymt frem i Metroexpress og fortæller om de grusomme ting, ofrene har været udsat for.

- De fortalte, at præsten i starten ville ‘mærke’, om alt sad, som det skulle. De fleste af parrene er sat sammen i kirken. Ægteskabstræning betød, at han skulle se parrene gøre forskellige ting, så han kunne sikre sig, de var gode nok til, hvad han havde bestemt for dem. Han skulle have forklaret det med, at de skulle udrenses for den onde ånd, som var i familien, Så han drak dem fulde. Bad dem om at gøre seksuelle ting ved hinanden, for at de skulle få hans anerkendelse, fortæller kvinden i Metroexpress.

Overgrebene var ikke kun af seksuel karakter. Præsten udfordrede i den grad de unge menneskers psyke.

- Præsten nedbrød dem systematisk, sagde ting som: "Du er for tyk, du er for tynd!" Nogle udviklede spiseforstyrrelser og han overbeviste dem alle om at man absolut ikke måtte gå til psykolog. Han havde virkelig skovlen under de unge. De der så var stærke til at sige fra og stille spørgsmål, fik han de andre til at fryse ude, indtil de kom krybende og tryglede om at komme ind i varmen, fortæller kvinden.

Udover at nedbryde de mennesker psykisk forsøgte frikirkepræsten ifølge ofrene at franarre dem deres penge.

- De spillede roulette, poker og alt hvad der kunne spilles om, både i Danmark og USA. Når de tabte, var pengene hans. Derudover skulle de betale for at være medlem af hans menighed, hvilket ofte løb op i 1000 kr. om måneden. Nogle betalte tiende direkte til ham, mens flere havde op til tre job for at tjene penge til præsten, siger hun og forklarer, at dem der ikke kun betalte var svage og risikerede 'dæmonuddrivelse,’ siger hun.