Ny virksomhed hjælper langtidssygemeldte ud af sygdom

To veninder startede egen virksomhed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter langtiddsygemelding. Nu hjælper de andre i samme situation.

livink.jpg

Efter to års sygemelding var de to hver især klar til at komme ud på arbejdsmarkedet.

- Det har været en rutsjebanetur, siger Pernille Riis Frederiksen.

Men det var svært at finde et job for Pernille Riis Frederiksen og Tanya Wija.

- De tilbud, der blev givet, for vores vedkommende var det, som om man ikke passede ind i de kasser, der var sat op, siger  Pernille Riis Frederiksen, der er indehaver af Livink i Holstebro.

Derfor har de to veninder taget ansvar og opstartet egen virksomhed.

- Vi er blevet raske i det her forløb, og vi har fået det meget bedre, siger Tanya Wija, der også er indehaver af Livink.

- Vi kunne arbejde hjemme, og vi kunne tage hjem og hvile midt på dagen, hvis vi havde brug for det, siger Pernille Riis Frederiksen.

Hjælper andre

Tanya Wija lider af angst og prosttraumatisk stress efter et trafikuheld, mens Pernille Riis Frederiksen har haft en diskusprolaps.

Men nu er de kommet så meget oven på, at de igennem egen virksomhed hjælper andre langtidssygemeldte tilbage i job. 

- Her er tid til at tage det i det tempo, man har behov for og tid til, at man kan have en dårlig dag og være nede og træt, siger, siger Bitten Mikkelsen, der er praktikant hos Livink.

For de to veninder handler det nemlig ikke kun om penge:

- Vi drømmer ikke om at få den største virksomhed. Vi drømmer om at få den bedste virksomhed og den bedste arbejdsplads, siger Tanya Wija.

Mød de to veninder i indslaget her:

1:48