Ny valgform skal redde folkekirkens demokrati
Udvalg vil redde folkekirkens demokrati ved at erstatte den nuværende model, der bruges til menighedsrådsvalg, med en mere moderne.
Det skal være lettere at blande sig i folkekirkens demokrati. Sådan lyder et nyt forslag, som skal afhjælpe den mangel på kandidater, flere kirker oplevede ved sidste menighedsrådsvalg. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Forslaget kommer fra et udvalg, der er nedsat af kirkeministeriet, og hvis det bliver vedtaget, så skal borgere i fremtiden møde personligt op til en valgforsamling og vælge, hvem de vil have i menighedsrådet.
- Jeg er rigtig glad for, at der nu kommer et samlet forslag på en ny valgmodel. Det var tiltrængt med en model, som vi alle kan bruge, fremfor den nuværende model, som mindre end 5 procenter af sognene egentlig anvender, siger Inge Kjær Andersen, der er talskvinde for valg i Landsforeningen af Menighedsråd.
Som reglerne er lige nu opstiller kandidaterne på lister, og når der er opstillet mere end én liste, skal der en afstemning, et såkaldt kampvalg, til at afgøre, hvem der skal sidde i meningsrådene.
Sådan går det dog sjældent. Ved sidste valg var det under tre procent af sognene, der faktisk afholdt kampvalg. I stedet blev det til aftalevalg, fordi der var så få kandidater opstillet. Dermed bliver den nuværende model faktisk ikke brugt efter hensigten.
Med den nye valgform håber udvalget at skabe mere gennemsigtighed omkring den demokratiske proces, som i dag foregår bag lukkede døre.
- Jeg tror, at det bliver mere synligt, mere nærværende og mere nutidigt. Folk kan bedre forholde sig til at vælge mellem personer end lister, tror jeg. De kan bedre forholde sig til at vælge hende den søde mor nede fra børnehaven end at vælge en liste, siger Inge Kjær Andersen til TV MIDTVEST.
Positiv minister
Ifølge Kristeligt Dagblad er Kirkeminister Mette Bock (LA) er glad for det nye forslag.
- Det er en modernisering, der er helt på sin plads. Det er jo langt de fleste steder i dag, at der er aftalevalg uden afstemninger. Det er en forenkling af tingene, siger hun.
Det er en del af regeringsgrundlaget, at arbejdet skal lettes for meningsrådene, og her er dette initiativ et godt skridt på vejen til at opfylde det mål, mener ministeren.
- Det er noget, der har været diskuteret i en åreræke efterhånden. Jeg har svært ved at se, at der er ulemper ved en reform som denne, siger ministeren til avisen.
