Nazibil på auktion: 2,4 millioner kroner var for lidt

En nazibil kom i dag på auktion i Randers. En bil, der er blevet nænsomt restaureret af en samler fra Klejtrup. Dagens højeste bud, var dog ikke nok.

mercedes

Lauritz Lauritzen fra Klejtrup købte for 36 år siden den gamle Mercedes fra 1938. Dengang kostede den 10.000 kroner. Siden har han nænsomt restaureret den, og under arbejdet er bilens grumme historie blevet kortlagt. Bilen har nemlig tilhørt Reinhard Heydrich, som under krigen var chef for nazisternes sikkerhedstjeneste med mange drab på samvittigheden. I dag kom bilen så på auktion i Randers. Inden auktionen var det en spændt ejer, der ventede på de mange bud.

-Jeg er meget spændt. Jeg er kommet dertil, at nu skal det være. Jeg bliver for gammel, og bilen er sådan set ligeglad, lød det fra Lauritz Lauritzen.

Til trods for ejerens stigende alder, så var dagens højeste bud på 2,4 millioner dog ikke nok til at få ham til at sælge den gamle bil.

- Det er overstået. Jeg ved, hvor jeg står, jeg ved, hvad jeg har, og jeg ved, hvad jeg får. Den er ikke længere, lød det fra en sikker Lauritz Lauritzen.

Til spørgsmålet om han var skuffet, var svaret klart:

- Nej, bestemt ikke. Men jeg er da ikke tilfreds, for nu tager jeg den med hjem igen.

- Nu vil jeg nyde turen hjem uanset vejret, og så finder vi på noget andet, lyder det fra Lauritz Lauritzen, der nu vil forsøge at sælge bilen af andre veje.

Herunder kan du se en TV-serie om den historiske mercedes i tre afsnit:

 

10:38
Mand fra Klejtrup mener han ejer en bil, som nazilederen Reinhard Heydrich kørte i da han blev udsat for et attentat

 

9:17
Følg jagten på historien om Heydrichs mercedes

 

11:19
Nu er vi nået til sidste afsnit af vores serie om Reinhard Heydrichs Mercedes. Hanne og Lauritz Lauritzen er kommet til Prag