Mos-plukkere snydt for kvart million

Østarbejdere har penge til gode efter konkurs.

020109Flag3F.jpg

Flere østeuropæiske arbejdere må se langt efter de penge, som de har til gode i et midtjysk mos-firma.

Mosplukkerne er ifølge Nyhedsbrevet 3F blevet snydt for 250.000 kroner - blandt andet fordi firmaet Jysk Mos i Brande ikke betalte for søn- og helligedage og til den særlige pension. 3F indgik forlig i sagen, men kort efter gik firmaet konkurs.

- Arbejdsgiveren har systematisk snydt udlændingene. Og nu nu løber han igen fra regningen, siger forhandlingssekretær  Morten Fischer-Nielsen til nyhedsbrevet.

 3F håber nu, at mosplukkerne kan få deres penge gennem Lønmodtagernes Garantifond.