Misforstod tyske fartregler

Selskabet bag ulykkes-bus erkender at have misforstået reglerne. Ikke godt nok, siger rejsearrangør fra Holstebro.

Direktøren for det busselskab, som i weekenden var involveret i dødsulykken i Tyskland, erkender nu at have misforstået de tyske fartregler.

Den forulykkede bus kom fra Egons Turistbusser, hvis direktør, Mogens Pedersen, troede, at det var lovligt at køre 100 kilometer i timen i en bus med trailer. Men den højest tilladte hastighed er 80 kilometer i timen.

- Det er mit ansvar at kende alle regler til bunds, og jeg beklager dybt, at jeg, selv om jeg var i god tro, afgav forkerte oplysninger, skriver direktøren i en pressemeddelse.

Det var Holstebro-selskabet Alfa Travel, der arrangerede rejsen - og her siger direktør Lars Frederiksen om Egons Turistbusser.

- Det er et busselskab, vi har samarbejdet med i mange år. Og det er klart, at det her er ikke godt nok.

Lars Frederiksen vil nu vente på de tyske myndigheders undersøgelse af sagen, før han beslutter, om fejlen skal have konsekvenser for Alfa Travels samarbejde med Egons Turistbusser.

Interview med Lars Frederiksen fra Alfa Travel: