Mindreårige piger på tyvetogt

To piger nåede at stjæle varer i fem butikker i Holstebro før de blev opdaget.

Gaagade_25.jpg

Tøj, sko, make-up og købmandsvarer for i alt omkring 2000 kroner var udbyttet, da to mindreårige piger i går eftermiddag stjal fra fem butikker i Holstebro.

Pigerne, der går på efterskole i området, blev dog opdaget og taget med på politistationen, hvor de blev afhørt. Deres forældre, deres skole og de sociale myndigheder blev underrettet om deres ugerning.

Butikkerne fik deres varer tilbage uden at kræve erstatning af de to piger.