Midt-og Vestjyllands Politi drukner i overarbejde

Mængden af overarbejde hos Midt-og Vestjyllands Politi er tredoblet på godt et år. Ifølge betjentene nytter det ikke noget at udbetale timerne.

Politi.dk lys.jpg

Den forhøjede terrorindsats og midlertidige grænsekontrol presser fortsat dansk politi, værst ser det ud hos Midt-og Vestjyllands samt Fyns Politi.

I  januar 2015 var antallet af overarbejdstimer  17.989, mens det i februar i år var steget til 56.152.

Det er cirka en tredobling af antallet af overarbejdstimer hos  Midt-og Vestjylland Politi.

 

Landsdækkende problem

Selvom tallene ser værst ud i Midt-og vestjylland og på Fyn, så stigningen landsdækkende. 

Tal fra Rigspolitiet viser, at politiet ved udgangen af februar i år havde godt 520.000 timers overarbejde, hvilket er en fordobling siden januar 2015.

Politikerne havde ellers sidste år afsat 155 millioner til udbetaling af politiets mange overarbejdstimer.

Den økonomiske indsprøjtning rakte dog kun til at nedbringe de mange timers overarbejde med cirka 170.000 timer. Og allerede ved udgangen af februar i år er tallet af overarbejdstimer tilbage på samme niveau som i 2015.  Det viser en agtindsigt som TV2 har fået.

- Det var præcis det, vi sagde, ville ske. Vi ser nu, at de 155 millioner, der blev tilført fra Christiansborg til at nedbringe overarbejdet, var som at tisse i bukserne. Det hjalp i en måneds tid, men nu er vi tilbage ved udgangspunktet, siger Claus Oxfeldt, formand i Politiforbundet til tv2.dk.

Ifølge Claus Oxfeldt er løsningen ikke at flere penge til udbetaling af overarbejde, da betjentene også skal kunne holde fri.

- Jeg har ondt af alle mine kollegaer, som arbejder non-stop uden fridage, og de kan ikke holde til at arbejde så meget, så det hjælper ikke noget at betale dem. Der er kun én løsning på det her problem, og det er at tilføre flere folk, siger Claus Oxfeldt.