Marius har det godt, men savner Danmark

Det er nu en uge siden, at Marius Youbi blev udvist og rejste hjem til Cameroun. Han har det godt, men har det svært med den usikre fremtid.

Marius Youbi i Cameroun
Foto: Privatfoto

Sidste torsdag måtte Marius Youbi rejse hjem til Cameroun som følge af sin udvisning.

- Det er hårdt for mig her i Cameroun. Jeg er ensom. Alle mine gamle venner her er rejst til blandt andet Europa for at studere.

Han holder til i landets hovedstad Yaoundé, hvor han i dag har besøgt den danske konsul for at drøfte mulighederne for at vende tilbage til Danmark.

- Han er positiv, men det kræver et visum, og det kan jeg kun få på den danske ambassade i Ghana, og en flybillet dertil koster 7000 kr, siger Marius Youbi.

Det værste for Marius Youbi er den usikre fremtid. Og selvom han har fået selskab af sin mor og bror i hovedstaden, så er målet fortsat at få tilladelse til at gennemføre resten af sin uddannelse i Danmark.

- Jeg ved ikke, hvornår jeg kan komme tilbage til Danmark, men jeg fortsætter med at håbe, siger han.

Ind til videre har Marius Youbi valgt at betragte opholdet i Cameroun som en slags ferie