Mand ramt af træ under skovfældning

En 50-årig mand fra Bording er blevet fløjet til Aarhus efter skovfældningsuheld.

Politi.dk logo.jpg

En 50-årig mand fra Bording kom mandag eftermiddag til skade i et skovfældningsuheld på Tyttebærvej i Bording. Den 50-årige var i færd med at hjælpe sin nabo med at fælde et træ, da der skete et uheld, som gjorde, at han fik træet ned over sig.

- Han er blevet fløjet til Aarhus Kommunehospital. Han har fået trykket brystkassen af træet, det er sandsynligvis ikke livstruende, men alligevel så alvorligt at man valgte at flyve ham til observation i Aarhus, siger Bjarne Aksholm vagtchef ved Midt og Vestjyllands Politi.

Ingen andre kom til skade ved uheldet.