Opdateret: Lastbilschauffør død efter ulykke
En lastbilschauffør er mandag omkommet, efter han kørte ind i et hus i Hjarbæk.
En 57-årig lastbilschauffør har mistet livet, efter hans tankvogn, der kører med dieselolie, mandag kort før middag kørte ind i et hus i Hjarbæk nord for Viborg.
Chaufføren kom kørende ad Strandvejen, da han af endnu ukendte årsager bragede ind i et hus.
Huset har tilmed fået omfattende skader efter mødet med tankbilen.
- Der kommer til at gå længe, før lastbilen kan flyttes, for den skal først tømmes for olie, siger Henrik Nielsen.
De pårørende er underrettet.