Lufthavn udskriver navnekonkurrence

Karup Lufthavn afslørede i dag på et pressemøde, at et nyt navn skal afgøres ved en konkurrence. Masser af nye tiltag venter rundt om hjørnet

Der var stort presseopbud i dag, da Karup Lufthavn holdt pressemøde klokken 12
Der var stort presseopbud i dag, da Karup Lufthavn holdt pressemøde klokken 12
Foto: Hans Olav Sandal, TV MIDTVEST

Mange gisninger om et nyt navn til Karup Lufthavn fik i dag ingen forløsning, da lufthavnen holdt pressemøde torsdag middag.

Det er nemlig besluttet, at et nyt navn skal findes ved at udskrive en konkurrence. Så lige nu kalder lufthavnen sig "Den ukendte lufthavn", indtil en navnekampagne har fundet et nyt, i løbet af den næste måned. 

Til gengæld blev det afsløret på pressemødet, at de ni ejerkommuner er enige om at have fokus på lufthavnen. Der skal være gratis parkering og det skal markedsføres. Og så skal der laves en bussløjfe ind omkring lufthavnen.

- Vi skal lave massiv reklamekampagne og markedsføre lufthavnen med det, vi har at tilbyde, sagde bestyrelsesformand for Karup Lufthavn og borgmester for Holstebro Kommune, HC Østerbye (S), blandt andet på mødet.

Både rejseselskaberne Apollo og Bravo Tours vil i sommerferien 2017  tilbyde charterrejser til Kreta. 

Lufthavnen er allerede godt på vej i forhold til at få flere kunder. Ifølge lufthavnschef Frans Bjørn-Thygesen er passagertallet steget med 25 procent i første halvår.

Men visionerne er store. Allerede i 2018 skal passagertallet være fordoblet til nu.