Luftens dronning

Kvindelig pilot fra Arnborg vandt lørdag VM i svæveflyvning

Agnete Olesen fra svæveflyveklubben SG70 i Arnborg er ny kvindelig verdensmester i svæveflyvning. Mesterskabet blev afholdt i Arboga i Sverige og havde sidste flyvedag lørdag. Konkurrencen i Sverige har varet 11 dage - men på grund af dårligt vejr, er der kun blevet dystet i fem.

Agnete Olesen konkurrerer i Club Klassen - det vil sige, at hun flyver i et traditionelt svævefly med et vingefang på 15 meter.

Agnete Olesen er 40 år og har mere end tyve års erfaring med svæveflyvning.