Lokale bag stor værktøjsindsamling

I dag blev over tre tons værktøj pakket sammen i Vestas’ lagerhal i Tim. Det bliver sendt til Filippinerne, hvor en teknisk skole tager imod det.

0:39

Mange lokale virksomheder har deltaget i LO’s store værktøjsindsamling. Indsamlingen går i al sin enkelhed ud på, at en lang række virksomheder har bidraget med brugt, men stadig funktionelt værktøj, der alt sammen bliver sendt ud til en teknisk skole i Filippinerne.

- Vi samarbejder med en bygningsarbejderorganisation i Filippinerne , som er ganske fattige. De har en har teknisk skole , hvor de stort set ikke har noget værktøj. Derfor har vi i samarbejde med Dansk Metal og CO Industri indsamlet værktøj i Danmark, som vi kan sende derned, siger Henrik Als, afdelingsleder, Ulandssekretariatet, Dansk Fagbevægelse.

Opbakningen har været en enorm, og derfor er der i alt blevet samlet 3,5 tons værktøj ind – alt lige fra en kran til en cementblander. Shippingselselskabet Blue Water har meldt til at sponsere udgiften af værktøjerne.

- Vi føler, at vi kunne gøre en forskel, idet vi har værktøj liggende her, som ikke længere er brugbart for os, men som kan være til stor værdi i Filippinerne. Jeg er stolt over, at området har bakket så meget op. Det er også grunden til, at vi kan stå her i dag og sende en container fyldt med værktøj afsted, siger Michael Abildgaard Lisbjerg, projektleder, Værktøj til Filippinerne