Lille Snejbjerg-firma bag EM i Triathlon

​I begyndelsen af juni kommer området omkring Herning til at myldre med folk. EM i Triathlon kommer til byen, og det er et lille firma fra Snejbjerg, der skal få det hele til at klappe.

1:21
Se snigpræmieren på aftenens indslag her.
Foto: Bent Løkke Leth

De holder til i ganske ydmyge lokaler ved hovedvejen i Snejbjerg.

Racemakers har siden firmaets begyndelse haft konstant vokseværk, og i dette forår er der slet ikke tid til at tænke på banale ting som vægmaling og gulvlister. Racemakers står foran deres største opgave nogensinde – firmaet skal sørge for, at 2000 atleter får deres livs triathlon-oplevelse i Herning den 10. juni.

Racemakers opstod som et samarbejde mellem Claus ”Mucho” Vestergaard og Jacob Sonne-Schmidt.

Den lige lange vej skal bruges under det store arrangement.
Den lige lange vej skal bruges under det store arrangement.
Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

Den ene var løbsarrangør og den anden solgte udstyret til løbene. Samarbejdet blev til Racemakers, og da Jacob kom fra Herning, så blev man enige om at lægge firmaet der.

Nu knokler hele staben så løs for at de 2000 atleter fra mere end 30 lande kan kæmpe sig igennem middel-distancen inden for Triathlon.

Det betyder 1900 meters svømning i Fuglsang Sø, 90 kilometers cykling, blandt andet over bakkerne ved Trehøje, og endelig 21 kilometers løb i Hernings gader, hvor man blandt andet kommer til at løbe gennem byens nye bibliotek.

Det er ikke kun de professionelle, der kommer til at konkurrere den 10. juni. Der bliver også en åben konkurrence – hvis du har mod på det, så kan du tilmelde dig her.