Lea fik bank af stedfar: Jeg følte, det var min skyld

Den 23. august 2012 blev seks søskende tvangsfjernet fra deres hjem i Hvidbjerg på Mors.
Forud var gået mere end et årti i et hjem med en voldelig far og stedfar, der tævede både børnene og deres mor, tvangsfodrede dem og ydmygede dem. Nu står ét af de svigtede børn frem. 

18-årige Lea Dahlmann vil have fokus på vold mod børn og kommuners svigt i denne type sager. 

- Jeg ville ønske, at nogen var grebet ind noget før. Det gør mig rigtig ked af det at vide, at kommunen vidste, at noget var galt, men ikke gjorde noget, fortæller den i dag 18-årige Lea Dahlmann til TV MIDTVEST. 

Hun har kontaktet TV MIDTVEST for at fortælle sin historie. Hun vil bruge sin stemme til at hjælpe andre.  

- Jeg håber, at jeg ved at stå frem kan hjælpe andre børn og unge, der har oplevet eller oplever det samme, som jeg gjorde. Jeg håber, at de får mod til at turde fortælle højt, hvad der sker, siger hun. 

Kommune: Vi var for længe om at gribe ind

Lea og hendes familie flyttede i 2001 til Morsø Kommune fra Frederiksværk i Nordsjælland. Allerede dengang blev kommunen underrettet om, at Leas stedfar slog. En aktindsigt i Lea Dahlmanns sag viser, at Morsø Kommune i de efterfølgende år modtog flere underretninger om, at Lea blev udsat for vold. Men alligevel var det først i efteråret 2012, kommunen greb ind. 

Den 15. marts 2013 blev Lea Dahlmanns stedfar idømt 15 måneders ubetinget fængsel for over en årrække at have udsat Lea, hendes fem søskende og deres mor vold af særlig grov og farlig karakter. 

Der gik altså mere end ti år med vold i Lea Dahlmanns hjem, inden myndighederne greb ind. Det fik den daværende borgmester, Lauge Larsen (S), til offentligt at undskylde, at kommunen ikke have håndteret sagen godt nok. Og den undskyldning står Lauge Larsen, der nu er formand for Morsø Kommunes Børne- og Kulturudvalg, ved den dag i dag. 

- Vi var for længe om at gribe ind, vi var for hurtige til at lukke sagen. Og det kan jeg kun beklage og undskylde, siger han. 

Gennem en årrække kom der ellers flere underretninger både fra bekymrede naboer og skole. Men fordi der i et års tid ikke kom nogle underretninger, så lukkede Morsø Kommune sagen, og volden fik derfor lov til at leve videre i Lea Dahlmanns barndomshjem i Hvidbjerg. 

Siden har Morsø Kommune dig ændret deres praksis, så der nu er flere instanser inde over en underretning, så der bliver sat en handleplan i gang, foretaget børnesamtaler og lavet tilsyn. 

- I dag vil sådan en sag ikke kunne ske, det tør jeg godt at sige, siger Lauge Larsen. 

"Jeg er bange for at blive ligesom ham"

For Lea Dahlmann har en opvækst i vold betydet, at hun har i lange perioder haft svært ved at sove, har svært ved at stole på især mænd og fortsat er mærket af oplevelserne. 

- Jeg har nogle gange følt, at det var min skyld. Jeg er bange for stole på mænd, fordi jeg er bange for at ende på samme måde, og så jeg er bange for at blive ligesom ham, bange for at blive voldelig.

Men Lea Dahlmann får i dag støtte både fra sin mor og gennem det socialpædagogiske uddannelsessted, Vædderbo, hvor hun og andre sårbare børn og unge har får en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og ikke mindst et nyt netværk. 

- Vi er dem, hun kommer til, når der er ting, der er svært. Vi er de voksne, der kan rumme de her unge og så er vi et supplement til de andre netværk, de har, fortæller leder af Vædderbo, Mai-Britt Skov. 

På Vædderbo ser de flere børn og unge, der er blevet svigtet både derhjemme og af myndighederne. Hos Børns Vilkår viser en netop offentliggjort rapport, at hvert fjerde barn i Danmark har været udsat for vold i hjemmet. Derfor er der behov for større fokus på de svigtede børn. 

- Myndighederne er nødt til at leve op til deres ansvar, fordi der er bare nogle voksne, der ikke er gode til at passe på deres børn, det er typisk voksne, der er ramt af noget psykisk sygdom eller misbrug, og der er myndighederne simpelthen nødt til at gribe ind. Og vi ser jo så samtidig, at vi har et velfærdssamfund, der er presset på økonomien, der er familier, der bliver presset på nedskæringer i forskellige sociale ydelser, så derfor er det en bekymrende situation, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl. 

Børns Vilkår: Hvert fjerde barn er udsat for vold i hjemmet

Hos Børns Vilkår er de bekymrede for, at kommuner i for mange tilfælde er for lang tid om at gribe ind, og at de i for få tilfælde igangsætter de nødvendige tiltag. 

- Det er svært at blive overrasket hver gang en af de her sager kommer ind. Men hver gang bliver man utroligt ked af det på de børns vegne, for selvom de selv eller voksne rundt omkring dem har råbt op og prøvet at få kommunen i tale, så har den kommunale sagsbehandling været så ringe, at børnene har levet årevis under helt forfærdelige forhold. Forhold, som kommer til at påvirke dem resten af livet og gør det rigtig svært at komme i gang med en voksentilværelse, siger Rasmus Kjeldahl. 

 Lea Dahlman er blot ét af mange børn, for hvem barndommen ikke har været tryg. I dag kæmper hun for at komme videre med sit liv. Hun bor i dag i egen lejlighed i Nykøbing, har kæreste, venner og har et godt forhold til sin mor. 

-  Jeg drømmer om at komme til at arbejde med børn og unge som mig selv. Måske ved kommunen, siger hun. 

Om et år er Lea færdig med sin særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Herefter skal hun sammen med sine kontaktpersoner fra Vædderbo lægge en plan for fremtiden.

18-årige Lea har i dag ingen kontakt til sin stedfar.