Lægehelikopter tilkaldt til trafikulykke ved Haderup
Personbil og lastbil kørt sammen ved Haderup. Lægehelikopter er tilkaldt.
En personbil er i formiddags kørt sammen med en lastbil i krydset ved Nørregade og Viborgvej i Haderup, hvor rute 13 rammer rute 16.
- Personbilen kommer fra syd og kører ud foran lastbilen, der heldigvis ikke kommer i voldsomt høj fart. Men der sker en kollision, og nogle personer er efterfølgende bragt til sygehuset, fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen.
En lægehelikopter blev tilkaldt og landede på vejbanen. Ifølge vagtchefens oplysninger er ingen af de fire personer, der befandt sig i personbilen, i livsfare.