Lægechef afviser 112-kritik

Den lægelige chef i Region Midtjylland mener, retningslinjerne blev fulgt korrekt, da 14-årig ikke kunne få en akut ambulance.

Mads3.jpg

Der var reelt en risiko for, at den 14-årig Mads Andersen havde fået en blødning i hjernen, da han i weekenden slog hovedet under en fodboldkamp. Det mener Søren Mikkelsen, der er ledende overlæge på regionshospitalet i Silkeborg.

14-årige Mads Andersen kunne ikke se på det ene øje, og han var meget skidt og bleg, men da der blev ringet 112, ville Region Midtjyllands vagtcentral ikke sende en akut ambulance.

Men ifølge ledende overlæge Søren Mikkelsen, der tilså ham på sygehuset i Silkeborg, havde den 14-årige dog behov for akut at komme til en CT-scanning, der kunne afgøre, om han havde alvorlige skader i hovedet.   

I stedet for en tur i den akutte ambulance blev Mads Andersen kørt i privatbil til akutklinikken i Silkeborg. Herfra blev han overført til Viborg med udrykning.

Vagtcentralen fulgte deres anvisninger

Lægelig chef Erika Christensen fra den præhospitale afdeling i Region Midtjylland afviser at vurdere, om der var tale om en fejl i den konkrete sag. 

Hun forklarer dog, at det sundhedsfaglige personale ved hvert alarmopkald gennemgår en tjekliste for at bestemme, hvilken hjælp der er behov for. Ud fra denne liste vurderede de derfor i weekenden, at den 14-årig dreng ikke havde brug for akut hjælp. 

Se mere i indslagene herunder:

 

 

 

4:26
Overlæge: Der var risiko for en blødning i hjernen og derfor behov for hurtig ct-scanning, da en 14-årig dreng fra Kjellerup faldt om under fodboldkamp.