Kvinde sælger påkørt rådyr på Facebook

En kvinde fra Holstebro har sat et påkørt rådyr til salg på Facebook. Et initiativ, der har delt vandene.

Rådyret blev kørt ned fredag eftermiddag.
Rådyret blev kørt ned fredag eftermiddag.
Foto: Christina Pilmann Davidsen

Det har skabt stor debat, at en kvinde fra Holstebro har sat et dødt rådyr til salg på Facebook efter at have påkørt det. Omkring klokken fjorten lavede Christina Pilmann Davidsen et opslag på Facebook-gruppen ”Ting Til Salg i Holstebro”, hvor hun gav interesserede mulighed for at afhente det døde dyr for blot én krone. Men det påkørte kød har skabt stor interesse købere, og sælgeren har bud liggende på 250 kroner.

Men det er langt fra alle, der byder ind på det påkørte kød. Nogle kalder et uetisk og usmageligt, og det har skabt stor debat under opslaget. Se nogle af kommentarerne herunder:
 

 
 
 
 
 
 

Christina Pilmann Davidsen oplyser på Facebook, at hun har fået grønt lys af politiet til at tage det påkørte dyr med sig hjem.