Kraftig regn over Midt- og Vestjylland

Der kan stedvist falde kraftig regn i Midt- og Vestjylland. Desuden er der risiko for flere lokale skybrud.

Der er risiko for kraftig regn, og stedvist kan der falde mellem 25 og 35 mm på 6 timer, men her stopper det ikke. Flere steder kan der opstå lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min

Ifølge DMI er det især områderne omkring Herning, Ikast-Brande, Viborg, Holstebro og Ringkøbing-Skjern, som skal forberede sig på en våd søndag.

Kraftig regn og skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter samt nedsat sigtbarhed.