Kommuner vil kapre østarbejdere

Fyldte klasselokaler er blandt de fordele, som flere kommuner mener, at tilkomne østarbejdere bidrager med.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Både sønnen og datteren går til gymnastik og overvejer at starte til fodbold, nu hvor sæsonen snart starter. Begge børn er elever i de små klasser på den lokale skole.

Litauiske Tadas Savickas og hans familie er blevet en del af det vestjyske lokalsamfund og bryder med et billede af uglesete sæsonarbejdere, der rejser hjem, når jordbærrene er plukket.

Og Ringkøbing-Skjern Kommune vil i hvert fald gerne have flere af Tadas' slags. Derfor afholdes mandag en konference om, hvad kommunen skal gøre for at få østeuropæere til at blive boende.

For der er et stort potentiale i de nytilkomne, mener Tove Urup Madsen, der er medejer af konsulentfirmaet Landudviklerne og arrangør af konferencen.

- De kommer med arbejdskraft, som der er efterspørgsel på i Ringkøbing-Skjern Kommune, og så kommer de med bosætning til vores landdistrikter, som har tendens til at blive affolket, siger hun.

- Og dermed er de med til, at vi kan få flere børn i vores skoler, vi kan få vores håndboldhold op at stå, vi kan få nogle børn i daginstitutioner, og vi kan måske få dem til at lægge deres daglige handel i den lokale købmand.

36-årige Tadas Savickas er en af de eftertragtede tilflyttere. Han blev for 12 år siden tiltrukket af de høje lønninger, men regnede ikke med at slå sig ned.

I sidste ende har familien og det faste job i et asfaltfirma endt med at holde ham fast i den lille by Tim tæt ved Ringkøbing.

Han har et enkelt råd i forhold til at få andre østeuropæere til at blive i kommunen:

- De skal selvfølgelig lære dansk. Det er ikke nemt, hvis du ikke kender sproget, siger han.

Og det danske sprog er en barriere, fortæller Almina Nikontovic, der er bosætningskonsulent i Frederikshavn Kommune.

Her har man på linje med en række andre nordjyske kommuner længe arbejdet for at fastholde østeuropæiske arbejdere.

Lektor Pia Heike Johansen, der forsker i udvikling af landområder på Syddansk Universitet, er helt enig med kommunerne i, at de tilkomne kan være med til at puste liv i de danske yderområder.

- Et helt gennemgående problem i mange lokalsamfund på landet er, at de mister befolkning, siger hun.

- Derfor kan man sige, at alle, der kommer dertil, er velkomne.

Der bor i dag 1.592 østeuropæere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det svarer til cirka 2,7 procent af kommunens befolkning.