Kommuner vil bygge, men for statens penge

Region Midt og flere store midt- og vestjyske kommuner vil gerne sætte arbejde i gang, men kun hvis de får statspenge med i købet

Masser af byggeopgaver ligger og venter på landelens sygehuse og skoler. Både region og kommuner kan med kort varsel sætte opgaverne i gang og dermed hjælpe beskæftigelse i byggeriet. Alene på sygehusene kan der skaffes 3000 arbejdspladser ved gå i gang med den type projekter.

Men regionerne selv har ikke råd til investeringerne. Derfor vil de have penge af regeringen, så de kan gå i gang.

-

Der er sund fornuft i at fremrykke nogle mindre anlægsopgaver, som alligevel skal laves rundt om på sygehuse. Men vi er nødt til at have pengene fra regeringen. Vi har ikke råd til at tage pengene op af kassen, og det kan vi heller ikke uden at overskride vores anlægsramme, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S)

Men ifølge Anders G. Christensen (V), formand for Kommunekontaktrådet i Region Midtjylland, er regeringen passiv med nøglen til pengekassen:

 

- Langt de fleste kommuner har ikke råd til at udvide anlægsbudgettet. De skal hjæp fra staten, enten i form af rede penge eller fornuftige låneordninger. Regeringen holder dog pengekassen lukket til man er sikker på, at nye anlægsinvesteringer vil afføde flere arbejdspladser.