Kikærter hjemkaldes på grund af salmonella-mistanke

Fødevareleverandøren Unifood hjemkalder en bestemt type kikærter på dåse, der kan indeholde spor af salmonella.

kikærter
Foto: Colourbox

Fødevareleverandøren Unifood hjemkalder en bestemt type kikærter på dåse, da produktet kan være sundhedsskadeligt.
    
Det oplyser Unifood i en pressemeddelelse.
    
Der er tale om Victoria kikærter i dåser med 400 gram. Dåserne er blevet sendt fra Unifood 31. marts og leveret til distribution 3. april.
    
Det er mulige spor af salmonella samt andre sygdomme, der er årsag til hjemkaldelsen. Ifølge Unifood er det under transporten af produktet, at der er sket en forurening.
    
Det er endnu uvist, hvor i landet kikærterne er blevet distribueret.
    
/ritzau/