Jægere oprørte over ny jagtlov

Mindst hundrede jægere og landmænd havde onsdag taget turen til Christiansborg for at påvirke jagtreglerne.

jaegerepaaxborg.jpg

Et udspil til nye regler for jagt på krondyr, har fået både jægere og landmænd op i det røde felt. De mener, at der skal skydes flere dyr - blandt andet fordi vildtet ødelægger landmændenes marker.

- Det er forfærdeligt, at vi ikke kan finde en løsning, der gør, at vi jægere har mulighed for at skyde nogle flere dyr, siger Thorkild Balleby, Landmand og jæger, Lemvig.

Det nye udspil vil betyde kortere  jagttid på hjorte-hannerne, ligesom der vil komme et arealkrav, så man kun kan skyde hannerne, hvis man har meget jord.

- Hele forholdet omkring arealkrav bekymrer mig rigtig meget. Jeg ønsker ikke, vi skal have en bureaukratisk form for jagt i Danmark – der skal være frihed til den enkelte jæger, og derfor ser jeg med skepsis på arealkravet, siger Esben Lunde Larsen, Miljø- og fødevareminister, Venstre. 

0:24