Insektfarme kan blive fremtidens landbrug

Der er melorme på menuen, når miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen mandag besøger Heimdal Entofarm ApS for at se potentialet i insekter som føde til både mennesker og dyr.

insekter.jpg

Græshopper i salaten eller melorme i dyrefoderet kan blive fremtidens landbrug. Efterspørgslen efter alternative proteinkilder vokser, og det betyder, at interessen for industriel insektproduktion i Europa.
 

- Tanken om melorme eller larver er måske ikke det, derfor de fleste af os til at tænke mmm, det skal jeg prøve, men nu har jeg selv lige smagt nogen, der var ristet, og de minder lidt om chips, og det var bestemt ikke nogen dårlig oplevelse, siger miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen.

I Danmark er Heimdal Entofarm ApS ved Tarm netop i år blevet etableret med det formål at producere insekter til brug i foder og fødevarer.
miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen var i dag på besøg på insektfarmen, for at se og ikke mindst smage på varerne.

- Fra dansk side er vi meget interesserede i de muligheder og gevinster, der ligger i at producere insekter til foder og fødevarer. Insektfarme kunne sagtens være et interessant bidrag til fremtidens danske landbrug, siger Esben Lunde Larsen.

Selvom tanken om kryb i maden kan virke afskrækkende for mange, så kan vi ligeså godt begynde at vænne os til tanken.

- I 2050 vil der være 2 milliarder flere mennesker på jorden. Til den tid vil der være en efterspørgsel på 50 procent flere kødprodukter, og det betyder, at vi skal have nogle kødprodukter som insekter, der kan lukke det hul, for ellers får vi en fødevarekrise og en klimakrise til den tid, siger Lars-Henrik Lau Heckmann, biolog, Ph.d., Teknologisk Institut.

FNs landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, forventer, at efterspørgslen efter animalsk protein vil stige med 70 % frem mod 2050.

2:02
Insekter avlet som fødevarer er en ny form for landbrug