Hypnotisøren fra Skive

Hypnose-Conny: Folk driller mig med mit navn

Han er knap to meter høj, sælger motorcykler og spiller håndbold. Og så hedder han Conny.

hypnose_conny.jpg
Foto: TV MIDTVEST

Michael Led Nilsson var på scenen under hypnoseshowet i Medietanken på TV MIDTVEST. Her blev han hypnotiseret til ikke at kunne huske sit eget navn.

Og da hypnotisøren, Lasse Kvist, bad ham mærke efter, om ikke han hed Conny, kunne man godt se, at han var lidt i tvivl. Men han kunne ikke komme i tanker om andre navne, så det måtte være rigtigt. Og det har han hørt for lige siden.

0:42
 

 

 

Michael sælger motorcykler til dagligt. Og dagen efter hypnoseshowet, var han på messe i Herning, og her blev han flere gange genkendt som Conny.

- Det var lidt mærkeligt, og jeg kiggede mig flere gange rundt for at se, om der var en kvinde i nærheden, der reagerede. Men det var altså mig, de mente, siger Michael Led Nilsson og griner.

- Men det er da også sjovt. Og hvis jeg kan være med til, at de får et godt grin, så har jeg det helt fint med det.

Han var let at få under hypnose, men han har også været i kløerne på Lasse Kvist før, for at få et sundere forhold til slik. Det er over tre måneder siden, og han har tabt syv kg indtil videre. Sådan en session varer en lille time, og her kommer man virkelig dybt ned i en trance. Derfor er man også lettere at arbejde med senere.

Det kunne man se, da han blev hypnotiseret til at være kæmpe fan af Lasse Kvist og meget jaloux, hvis Lasse talte med en anden.

 

3:20
 

 

- Der er mange, der har spurgt, om det ikke bare var skuespil. Men nej, det var det altså ikke. Jeg kunne virkelig føle de ting, han sagde til mig. Det jeg var mest overrasket over var, at jeg kunne blive fuld af vand. Jeg fik virkelig gummiben, som hvis man har været ude at drikke igennem.

 

0:40