Hvorfor er der tomt øverst på kalenderlyset?

Den første december findes kalenderlysene frem og tændes. Men hvordan kan det være, at der skal være så langt ned til den 1. på lyset?

Kalenderlys
Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

Den første december tager lidt længere tid end resten af dagene, i hvert fald hvis man skal dømme ud fra kalenderlyset.
Men der er en helt lav praktisk årsag til, at der ikke er trykt tal øverst på kalenderlyset.

Det kan nemlig ikke lade sig gøre at trykke tallene med den maskine der bruges:

- Der er to hjul som løfter lyset op til for at blive trykt, og det er simpelthen dem der gør, at man ikke kan trykke på den øverste del af lyset, og det gælder også bunden, forklarer Lisa Jakab som er designer for Diana Lys

Diana Lys producerer hvert år en million kalenderlys, og Lisa Jakab der er designeren bag flere af dem er da også fan af lysene. 

- Jeg tror jeg har et i hvert rum, siger hun.
 

1:37