TV MIDTVEST

N’Dong sover i et skummelt skur

N'Dongs hjem er på bænken ved Den Våde Høne, og her ses han med hans eneste ejendele: Et tæppe, en dyne og det tøj, han har på. Foto: Knud Lind, TV MIDTVEST

HJEMLØS: Han er bortvist fra varmestuen for trusler på livet. For tiden sover den 61-årige mand i et berygtet skur, hvor alle er velkomne. Hvis de tør.

- Jeg kom i dårligt selskab efter skilsmissen. Det var sådan, det hele begyndte.

N’Dong ryster over hele kroppen. Klokken er ni. Han er lige vågnet efter få timers søvn. Bænken i baggårdsskuret har han sovet på de seneste seks uger.

- Jeg sover et farligt sted. Stemningen kan eksplodere når som helst. Du så det selv i går aftes, påminder han. 

Den Våde Høne er stedet, hvor N'Dong sover. Alle må sætte sig i Hønen. Hvis de tør. Foto: Knud Lind, TV MIDTVEST

En anden verden

Det krævede en hel dags tilløb, før jeg aftenen inden mandede mig op til at besøge Den Våde Høne. Der var kun 25 meter fra min parkerede bil i Bethaniagade og om til skuret i baggården. Men det var en anden verden deromme.

Jeg valgte at indlede offensivt og spurgte: Må jeg sætte mig?

- Alle må sætte sig i Hønen. Hvis de tør, svarede en mand i rød hættetrøje.

Han grinede højrøstet men rynkede samtidig øjenbrynene og spurgte, hvad jeg ville. Jeg forklarede mit ærinde, hvorpå en velsoigneret kvinde udbrød:

- Neeej hvor hyggeligt. En journalist. Slå dig ned mand.

Jeg satte mig ved siden af en kulsort mand, der senere viste sig at være N’Dong. Men da det tredje gang kom til håndgemæng rundt om bordet, valgte jeg at fortrække med en aftale om at snakkes ved i morgen. 

Øldåser, skrald og smøger flyder i Den Våde Høne, hvor skraldespanden som regel er fyldt til randen Foto: Knud Lind, TV MIDTVEST

Bajere og piller

Her morgenen efter er der rimfrost på bilruderne i Bethaniagade. Omme i Hønen er der kun N’Dong og en masse øldåser tilbage fra aftenens komsammen.

- Jeg har ondt i maven, men jeg lever heller ikke sundt. For mange bajere og for lidt at spise, siger han.

Med smøg efter smøg hoster han dagen i gang. Fortæller, at lægen henviser ham til håndkøbsmedicin og han selv supplerer.

- Lidt Diazepam, Stesolider du ved, smertestillende piller. De tager det meste. Sammen med øl.

Hvornår er man hjemløs?

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.
Kilde: Socialstyrelsen

Boede på Dødsgangen

Alle der kommer i Hønen kender også Dødsgangen. Det er en udlejningsejendom med en række klubværelser. Her boede N’Dong gennem tre år. Det sluttede for seks uger siden.

- Dødsgangen er simpelthen for ulækker. Der flyder med kanyler og sprøjter. Det er bedre og renere her, konstaterer han og slår ud med armen.

Rundt omkring os ligger affald i smådynger. Den halvt væltede skraldespand får stedet til at lugte af en blanding af madaffald, doven øl og pis. Loftet er sodet sort efter en brand, der også har smeltet den ene af skurets to lamper i bort. Og så er der tæppet og dynen, som N’Dong stadig er svøbt i.

- De to ting er det eneste, jeg ejer. Dem hjælper folk her mig heldigvis med at passe på. 

440 hjemløse i Midt- og Vestjylland

Ved den senest offentliggjorte hjemløsetælling i 2015 opgjorde Socialministeriet det samlede antal hjemløse i de 13 midt- og vestjyske kommuner til 440. På landsplan var der i 2015 i alt 6.138 hjemløse. Langt størstedelen af de hjemløse bor i landets fire største byer, og antallet har været stigende siden 2009. 
Kilde: Hjemløsetællingen 2015, SFI for Socialministeriet

Hellere døden end heroin

Den Våde Høne har været lukningstruet flere gange. Naboerne er ifølge Herning Folkeblad utrygge ved stedets klientel, og at der handles med stoffer. Der er da også en del trafik til og fra stedet.

- Du må selv tænke dig til resten, siger N’Dong.

Han har selv tidligere heroin-narkoman. Hvor mange år det er siden, kan han ikke huske. Men han føler sig ikke fristet af det længere.

- Det liv var for hårdt. Jeg kæmpede en umenneskelig kamp - helt alene - for at komme ud af det. Jeg vil hellere dø end tage heroin igen.

Knud Erik har været frivillig hos Blå Kors i 25 år. Han kommer to gange om ugen og rydder det værste svineri i Den Våde Høne. - Det er et på alle måder barsk sted, siger han Foto: Knud Lind, TV MIDTVEST

- Jeg er herningenser

N’Dong flyttede som 24-årig fra Gambia til Danmark. Han var gift med en dansk kvinde, som han også fik en datter med.

- Jeg har taget min tørn, før det gik galt. Arbejde som maskinarbejder, arbejde som guide i 1980’erne for Simon Spies.

- Men skilsmissen ændrede alt. Pludselig var jeg sammen med alle de forkerte mennesker. Så mødte jeg heroinen.

N’Dong er trods sin situation en stolt mand. Efter alle årene i Danmark bliver han fornærmet, når nogen med henvisning til hans sorte hud spørger, hvor han kommer fra.

- Jeg er herningenser. Så fat det dog. Dansker og herningenser. 

N'Dong kom til Danmark som 24-årig. Han var gift med en dansker, som han fik en datter med. Nu er han skilt, arbejdsløs og hjemløs. Foto: Knud Lind, TV MIDTVEST

90 dages karantæne

Klokken nærmer sig 10, før N’Dong for første gang gør klar til at indtage andet end smøger. Men da han har 90 dages karantæne fra Blå Kors’ varmestue henne om hjørnet, så er det ikke en mulighed at gå derind.

- De siger, jeg har truet med at slå en af de ansatte ihjel. Men det har jeg ikke. Heller ikke selvom jeg måske var fuld. Hvis jeg havde gjort det, så ville jeg kunne huske det.

Jeg bevæger mig selv ind på varmestuen. Skænker et par plastickrus med varm the og tager dem med tilbage til Hønen. Theen får lov at stå længe nok til at blive kold, før N’Dong drikker den.

Kort efter ankommer en arabisk talende mand til Hønen. Han har en thermopose fyldt med spiritusflasker med. Manden forærer N’Dong en flaske vodka og fire kasser med 2 centiliters bitter. N’Dong bunder et par af de små flasker, rejser sig og kaster op. Først i skraldespanden. Derefter udenfor.

Solen skinner stadig

N’Dong kommer for tiden helst ikke mere ud på gaden end højest nødvendigt. Det forstår jeg, da han skal på toilettet ved en grillbar få hundrede meter væk. Det tager ham et kvarter om at humpe distancen.

- Jeg blev kørt ned for nylig. Det er ikke så godt. Men solen skinner stadigvæk, siger han. 

Inden vi skilles, når jeg lige at spørge, hvordan han egentlig får råd til de bajere, han indtager.

- Pensionen rækker nogenlunde. Jeg har ingen penge den sidste uge i måneden. Men det er jeg jo vant til. Vi hjælper hinanden i det her miljø. Jeg har venner her, så går det.

N'Dong sover på bænken med sin dyne over sig. Når han ikke er på Hønen, så passer andre på hans dyne og tæppe. Foto: Knud Lind, TV MIDTVEST

Tip os Har du et godt tip?