Her er sandheden om 10 influenza-myter

Vi hoster, snotter og melder os syge mere end normalt i disse dage, og blandt andet efterskolerne er hårdt ramt. Men hvad kan man egentlig gøre for at få det bedre eller måske endda undgå sygdommen helt?

Der er mange husmoderråd og myter, der skal hjælpe mod sygdommen, der årligt rammer adskillige danskere - og som i alvorlige tilfælde kan ende med at koste ældre og i forvejen svækkede personer livet. Men hjælper te og levertran i virkeligheden? Og gør kulden dig syg?

Vi har præsenteret overlæge ved Statens Serum Institut og ekspert i influenza, Tyra Grove Krause, for 10 myter.

1. Influenza er bare en slem form for forkølelse

Hvis du ligger syg med et hoved, der måske føles, som om det er lige ved at eksplodere, så er der ingen garanti for, at du er ramt af influenzaen, for du kan lige så godt være ramt af forkølelse. Mange forveksler de to sygdomme, eller tror måske endda, at influenzaen ligefrem ”bare” er en værre version af forkølelse, men det er ikke rigtigt.

- Der er meget stor forskel på influenza og forkølelse. Influenza giver høj feber - helt op imod 40 grader. Samtidigt har man muskelsmerter, ondt i halsen eller hoste, og man er syg i mange dage. Man får ikke influenza hvert eneste år, men nærmere to til tre gange i løbet af en tiårig periode, forklarer Tyra Grove Krause.

Hun fortæller, at det langt fra er alle med influenzasymptomer, der viser sig rent faktisk at bære virussen. Når læger undersøger patienter med influenzalignende symptomer er den kun op til 50 procent, der faktisk har influenza, selv når der er meget influenza i omløb. Resten har for eksempel forkølelse eller andre luftvejsinfektioner.

2. Man smitter både før og efter symptomerne rammer

En anden myte er, at man smitter både før og efter, at man er blevet ramt af sygdommen. Det er delvist rigtigt, forklarer Tyra Grove Krause.

- Man kan godt finde influenzavirus i luftvejene en dag før, man får symptomerne. Men man smitter først rigtigt, når man begynder at hoste og snotte, fordi det er der, at virus bliver sluppet fri, fortæller hun.

Man er smittefri, når man ikke længere har feber.

3. Man kan ikke få influenza, når man er vaccineret

Man kan godt få influenza, på trods af at man er blevet vaccineret. Det skyldes, at influenzavirussen ændrer sig i løbet af sæsonen, og man er dermed ikke 100 procent sikker, selvom man er blevet stukket.

Samtidigt skal man vaccineres hvert år, hvis man ønsker at være dækket. Det skyldes, at mængden af antistoffer falder med tiden, og man dermed ikke længere vil være immun overfor sygdommen.

4. Levertran og C-vitamin hjælper mod influenza

Der er mange husmoderråd om, hvordan du kan bekæmpe virussen. Der er dog ingen grund at spise bestemte ting, hvis man først er ramt.

- Jeg tror ikke, at der er meget videnskabelig dokumentation bag husmoderrådene. Generelt skal du spise en god og varieret kost, så du ikke er underernæret. Derudover skal du huske at holde sengen, når du først er syg og ikke presse din krop til noget, som den ikke kan holde til, forklarer Tyra Grove Krause.

5. Influenza er luftbåren

Influenza er ikke luftbåren på den måde, at den bliver båret let og elegant gennem luften. Men det betyder ikke, at du kan føle sig helt sikker for sygdommen, hvis du ikke direkte har rørt ved en sygdomsramt.

- Influenza smitter via bittesmå dråber, der spredes når du nyser eller hoster. Man bliver ikke smittet ved bare at være i rum med en syg, men den kan stå i en usynlig sky på op til en meter fra en person, der lige har hostet eller nyst. Samtidig kan virus overleve udenfor kroppen i flere timer, hvis en syg har rørt ved for eksempel håndtag, siger Tyra Grove Krause.

6. Du kan ikke få influenza i sommermånederne

Selvom mange ikke tror det, så kan du godt få influenza i sommerperioden, men virussen cirkulerer ikke rigtigt i sommermånederne her i landet.

- De influenzasmittede vi ser om sommeren har oftest samlet sygdommen op på en ferie til den sydlige halvkugle. Heroppe på den nordlige halvkugle ser vi hovedsageligt influenza imellem uge 40 og 20, hvor de til gengæld er rimelig sygdomsfri i syden, forklarer Tyra Grove Krause.

7. Et glas spiritus gør det bedre

Mange kender måske situationen, hvor der er et familiemedlem, der forsøger at give en et glas rom, whiskey eller måske endda snaps for at dræbe sygdommen hurtigere. Der er dog ikke hold i, at en høj alkoholprocent kan gøre dig rask igen, men hvis du er heldig, så kan det lindre dine symptomer for en stund. Men man kommer sig altså ikke hurtigere.

8. Du bliver lettere syg i kulden

- Der er studier, der viser, at hvis næseslimhinden er kold, så har virus bedre betingelser for at trænge igennem den, siger Tyra Grove Krause.

Det er altså ikke kulden, der gør dig syg, men det kan øge din risiko for at blive smittet, hvis du er i nærheden eller i kontakt med en syg.

9. Varme drikke og/eller suppe hjælper på helbredet

Te og suppe er nærmest obligatorisk, når man først er nede med sygdom. Men man skal ikke regne med, at de varme væsker ligefrem gør en rask.

Men de varme drikke kan ligesom alkoholen virke symptomnedsættende, og hvis man får det bedre af dem, så er det også noget værd.

10. Du kan svede sygdommen ud

Man hører ofte, at man kan svede feber ud ad kroppen, men det er altså ikke tilfældet. Ifølge Tyra Grove Krause er det modsatte endda tilfældet.

- Man skal passe på med at pakke folk ind. Tværtimod. De skal i stedet af med varmen, og det gælder især børn. Og så skal man huske at drikke vand, når feberen raser.