Her er opskrifterne på CO2 Familiens tv-mad

Har du erfaringer med klimavenlig mad eller vegetariske retter? Så vil vi meget gerne høre om dem. Send en mail til maey@tvmidtvest.dk

Familien Agergaard fik blandt andet pasta med østershatte, hvidløg og grønkål.
Familien Agergaard fik blandt andet pasta med østershatte, hvidløg og grønkål.
Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

- Klimavenlig mad kan sagtens være både nemt, lækkert og hurtigt at lave.

Det fastslår klimakok Troels Mølgaard Kornum, som her giver os et par af de opskrifter, han lavede sammen med familien Agergaard fra Lomborg, på TV, forleden.

Begge kan laves indenfor en halv time.

Hvis du har erfaringer med klimavenlig mad eller er en af dem, som følger med familien Agergaard på TV MIDTVEST's klima-udfordringer, så skriv gerne til os og fortæl, hvordan det går. Del dine erfaringer, billeder eller sjove episoder på en mail til maey@tvmidtvest.dk.

Grøntsagssuppe (4 prs)
1 porre.
2 gulerødder.
Lidt ingefær.
1 fed hvidløg.
En smule karry.
½ æble.
1 kartoffel.
En smule chili.
En håndfuld røde linser.
Bouillon, enten grøntsags- eller hønseboullion.
Salt og peber.
Lidt citron.
Lidt eddike.

- Grøntsager af stort alle slags kan bruges i stedet for de nævnte. Her er der faktisk ikke nogle grænser. En enkelt kartoffel, ris eller en lille portion linser vil hjælpe til med at give den ønskede konsistens. Men ellers er det op til dig og dit køleskab, lyder det fra Troels Mølgaard Kornum.

Fremgangsmåde
Rens og skær ingredienserne, så de er klar til at komme op i en kasserolle eller gryde.
Sæt gryden over og ved relativ høj varme med olie i bunden. Spar ikke på olien.
Sauter ingredienserne af, så smagen rigtig træder frem.
Kom vand på, så det kun lige dækker. Du kan altid tilføje, det er langt sværere at styre, når du har kommet for meget i fra starten.
Kog, indtil det hele er mørt og tilsæt bouillon. Blend det med en stavblender og korriger konsistensen. Er den lidt for tyk, så tilføj en smule vand.
Smag til med salt, peber, citron og eddike.

 

Pasta med østershatte, hvidløg og grønkål (4 prs)
Østershatte.   250 – 300g.
Løg.                  1 stk.
Hvidløg.          1 fed.
Grønkål.          1 god håndfuld evt mere efter behov.
Parmasan ( Eller Grana ) efter behov.
Olie.                  1 dl.
Lidt fløde.       2 dl.
Æble eddike.  1 ½ dl.
Salt og peber. Efter behov.
Citron.              Efter behov.

Fremgangsmåde
Ordn østershattene,  skær løget fint, vask og skær grønkålen groft.
Hak hvidløg fint.
Kog pastaen samtidig med at du sauterer svampe, løg og hvidløg. Hæld eddike på, og brænd det godt først. Kom derefter fløde i og kog det lidt ind. Alt skal ske under relativ høj varme.
Kom grønkål i og smag til med citron, salt og peber. Kom pastaen i også, og smag til med parmesan ost.

 

Gode ideer til madpakken: 
Troels Mølgaard foreslår at prøve salater i madpakken i stedet for de traditionelle rugbrødsmadder.

Salater kan varieres i det uendelige og kombineret med pasta, croutons, lidt ost eller æg, måske bønner kan den også mætte godt. Især, hvis man supplerer iceberg salaten med grovere grøntsager som for eksempel kål.

Hvis man ikke kan undvære rugbrødderne, kan disse også gøres spændende uden det traditionelle kødpålæg. Pålæg kunne i stedet være æg, kartofler eller tomater i skiver, bønnepostej (kan for eksempel købes på glas i mange coop butikker), hummus, avocado, ost, figenpålæg.

Pitabrød eller sammenrullede madpandekager er også et godt alternativ. Kom grøntsager i og eventuelt æg eller ost. I stedet for dressing kan man for eksempel smøre indersiden med hummus eller smøreost.

Tør du være med?

Prøv selv udfordringerne i CO 2 Familien. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du ugens udfordring hver uge og en opdatering omkring familien, der prøver kræfter med det klimavenlige liv. Du får opskrifter, gode råd og ekstramateriale.

* indicates required