Håndboldspilleren Rikke Skov indstiller karrieren

Den 36-årige OL- og Champions League-vinder Rikke Skov kommer ikke tilbage på banen efter endt barsel.

Rikke Skov har, udover et kort lejeophold i TTH Holstebro, kun spillet i Viborg HK
Rikke Skov har, udover et kort lejeophold i TTH Holstebro, kun spillet i Viborg HK

Håndboldspilleren Rikke Skov har spillet sin sidste kamp på topplan. Den 36-årige Viborg HK-spiller agter ikke at få comeback, når hendes igangværende barsel er forbi.
    
Det oplyser Viborg HK i en pressemeddelelse, hvori Rikke Skov fortæller om baggrunden for sit karrierestop.
    
- Jeg er et sted nu med to børn, der er ved at være store, og en lille ny på vej, så jeg tænker, at jeg er klar til at komme videre både i forhold til familie og at prøve noget nyt.
    
- Jeg kan også mærke på min krop, at de seneste par sæsoner har været hårde. Jeg vil gerne videre og føler et eller andet sted, at jeg er klar til det nu, siger Rikke Skov.
    
Hun debuterede i 1999 for Viborg HK, og hun skulle bortset fra et kort lejeophold i Team Tvis Holstebro aldrig komme til at optræde for andre klubber.
   

0:27
Viborg HKs rutinerede profil, Rikke Skov, indstiller nu karrieren på det danske landshold.

Venstrebacken med rygnummeret 2 blev en nøglefigur på Viborg-holdet, der vandt en række store internationale titler. Herunder tre Champions League-titler.
    
- Det har været fantastisk at være i Viborg HK, og jeg kommer uden tvivl til at savne at spille i den grønne trøje med nummer 2 på ryggen.
    
- Jeg føler mig meget privilegeret over at have haft muligheden for at spille i den by, jeg er født og opvokset i, og hvor hele min familie bor. Jeg har
    
aldrig haft intentioner om at rejse herfra, siger Rikke Skov.
    
Hun debuterede på A-landsholdet i 2000 og trak den røde trøje over hovedet frem til 2016. Hun var blandt andet med til at vinde OL-guld i 2004.
    
Rikke Skovs sidste kamp på topplan blev dermed sidste sæsons kamp om DM-bronze, som Viborg tabte til TTH Holstebro.
    
/ritzau/

 

2:48