Gymnasieelever om snusskader: Det er ulækkert

Unge er enige om, at skaderne efter brug af snus ser ulækre ud. Men det får dem ikke til at stoppe helt.

Nikolaj Rønholm tager snus dagligt, men selv om det kan give alvorlige skader, får det ham ikke til at stoppe helt. Klik videre for at se, hvordan snusskaderne ser ud - ADVARSEL om voldsomme billeder.
Nikolaj Rønholm tager snus dagligt, men selv om det kan give alvorlige skader, får det ham ikke til at stoppe helt. Klik videre for at se, hvordan snusskaderne ser ud - ADVARSEL om voldsomme billeder.
Foto: Morten Fyrstenborg, TV MIDTVEST

Flere og flere unge bruger snus, og konsekvenserne er nu begyndt at vise sig. Tandlægerne er begyndt at se skader på tandkødet hos unge mennesker. Noget der på billeder ikke ser særlig rart ud. Det er der enighed om blandt eleverne på Herning Gymnasium.

- Det ser rigtig ulækkert ud. Det er ikke så fedt at se på, når man selv tager snus, siger Nikolaj Rønholm, der går i 3.B.

- Det ser ikke særlig sundt ud. Det er ikke særlig appetitligt. Det er faktisk virkelig ulækkert, siger Ditte-Laura Poulsen fra 3.Z.

De unge patienter, som en tandlæge fra Ikast har set, har tydelige skader som eksempelvis ætsninger på tandkødet. Det kan resultere i, at tandkødet forsvinder, derefter forsvinder knoglen, og så bliver tanden løs. 

Billederne af, hvordan snus kan ødelægge tandkødet, sætter tanker i gang blandt gymnasieeleverne.

- Jeg tager det ikke i så store mængder, at det er skadeligt. Jeg har gjort det så længe, at jeg burde kunne se noget nu. Men jeg har taget for meget af det og måtte stoppe en periode, fordi jeg kunne mærke, at mit tandkød blev lidt ømt, og det blev ulækkert i længden. Jeg vil blive ved på en fornuftig måde.

Øverst i artiklen kan du se, hvordan tænder og tandkød kan tage skade efter brug af snus. Vi advarer om voldsomme billeder.

 

2:30