Gyllegate: Kvælstof-forurening værre end hidtil antaget

Politisk har regeringen besluttet, at forurening af kvælstof fra landbruget vil falde. Faktum er, at det på fjerde år stiger. Det viser nye tal fra DCE, og dermed falder forudsætningen for den omstridte landbrugspakke med et brag, mener Danmarks Naturfredningsforening, der nu i en pressemeddelelse kræver konkret og hurtig handling fra Folketinget.

Kvælstofforureningen af det danske vandmiljø er stigende, og tallet steg markant i 2015. Det viser målinger af det danske vandmiljø, det såkaldte Novanaprogram, fra Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet.

Virkeligheden kolliderer med politisk beslutning 

Størstedelen af udledningen af kvælstof i Danmark stammer fra landbrugets brug af gylle og gødning, og kvælstofudledningen steg i 2015 til godt 61600 tons. Det betyder, at den er steget med godt 6000 tons siden 2012, skriver Danmarks Naturfredningsforening.

- Det brager sammen med den politiske beslutning i landbrugspakken om, at kvælstofudledningen skulle falde hvert år fra og med 2012. Den reelle udvikling fjerner grundlaget for, at landbruget fra 2016 har fået lov at gøde mere, mener præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

Den øgede mængde kvælstof som landbruget har fået lov at bruge fra 2016 gør naturligvis, at stigningen efter alt at dømme vil fortsætte.

- Planen er slået fejl, og vi forventer, at regeringen eller Folketinget handler derefter. Det kan ske ved at fremrykke den målrettede regulering af landbruget. Det indebærer, at nogle landmænd må gøde mere, mens andre så må gøde mindre. Indtil videre har ingen politiker turde sige det højt af skræk for at blive uvenner med vælgerne i baglandet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen og fortsætter:

- Danmarks miljøpolitik kan ikke baseres på en teoretisk fantasi-forestilling om, hvordan tingene burde udvikle sig, når vi nu klart ser, at det i virkeligheden går i den modsatte retning.

Omstridt landbrugspakke fra 2015

Landbrugspakken blev aftalt i slutningen af 2015 mellem den forhenværende V-regering, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Aftalen indebærer, at der i 2019 skal indføres målrettet regulering, men endnu er systemet ikke på plads og politikerne vægrer sig ved at bruge de udpegningskort, der stort set ned på bedriftsniveau angiver, hvem der fremover ikke må gøde i samme omfang som tidligere.

Klage til EU

Danmarks Naturfredningsforening har tidligere klaget til EU over at landbrugsaftalen brød med en række miljøbeskyttelsesdirektiver, blandt andet nitratdirektivet og habitatdirektivet. Det førte til, at Danmark i 2016 modtog en pilotskrivelse fra EU, og regeringen forhandler stadig med EU om implementeringen af landbrugspakken.

- Det er en bunden opgave at få forureningen ned. Derfor har samfundet gennem 30 år brugt betydelige milliardbeløb på at rydde op efter tidligere tiders forurening af vandmiljøet. Det er derfor enøjet partipolitik at sætte fællesskabets indsatser over styr.

- Det er ansvarsforflygtigelse at sende opgaven videre til den næste regering. Og man sender ikke blot regningen videre til børneværelset. Man risikerer at fratage de næste generationer oplevelsen af et rent miljø og en rig og mangfoldig natur. Det håber vi, Folketingets øvrige partier nu forhindrer, siger Bisschop-Larsen, der nu vil sikre, at EU Kommissionen får de nye tal i hænde.

Efter pres fra EU Kommissionen er landbrugspakken allerede ændret en gang. Det betyder, at der skal udlægges flere og mere målrettede efterafgrøder, der også gøres obligatoriske, hvis ikke landmanden frivilligt udlægger dem, lyder det i slutningen af pressemeddelelsen fra Danmarks Naturfredningsforening.