GODE RÅD: Overvind myrerne

Myrerne er tidligt ude i år. Her er der gode råd til bekæmpelsen af de små kryb.

Det kan være svært at komme de små kryb til livs. Men her giver skadedyrsbekæmper Lars Bech Thorsen fra Mortalin i Herning gode råd til at bekæmpe de små ubudne gæster:

1) Læg en nylon-dug under fliserne, når du anlægger en ny terasse eller indkørsel.

2) Sæt dine plantekrukker op på nogle klodser eller en lille vogn, så de ikke står direkte på fliser eller jord. Så finder myrerne ikke derop.

3) Pak søde sager godt af vejen, så myrerne ikke finder på at komme indenfor.

4) Hvis du ikke vil bruge gift, kan du benytte biologiske produkter som fx fintmalet granit eller kisel, som drysses ned i myreboet. De fintmalede sten er så skarpe, at de ødelægger myrernes led og slår dem derved ihjel.

5) Brug ikke ild til at dræbe myrerne. Det piner dem unødigt og slår kun det øverste lag i myreboet ihjel. Et myrebo kan ofte gå en meter ned under fliserne, så derfor er det spildt arbejde - og fare - at sætte ild til dem vha. tændvæske.

Dagen igennem er der kommet GODE RÅD

fra vores facebook-venner om bekæmpelse af myrerne.  

Se mere i vores udsendelse onsdag aften klokken 20.30

 

02:24 Luk video